Babesiose og Hepatozoonose
Hvad er Babesiose og Hepatozoonose?
Disse sygdomme er forårsaget af encellede parasitter, og
overføres begge af forskellige vektorer, flåt-arter populært
kaldet tæger). Det er alvorlige infektionssygdomme der i
yderste konsekvens kan føre til det angrebne dyrs død.
Babesia canis canis, der overføres af flåten Dermacentor
reticulatus, er den hyppigst forekommende i Europa. Underliggende
afsnit vil koncentrere sig om Babesiose, men Hepatozoonose har
lignende symptomer.
Smitteveje
Både Babesia og Hepatozoonose spredes bl.a. med flåter. Smitten
forekommer i store dele af tropiske og subtropiske områder, Sydeuropa,
Central- og Sydafrika. Sygdommen findes primært om sommeren.
Ofte angribes unge dyr.
Hvad er risikoen for, at din hund får Babesiose eller Hepatozoonose
Hunde, der medtages til eller fra disse områder, kan få eller medtage smitten til Danmark.
Forekomsten af flåter er sæsonpræget og forekommer hyppigere i perioden marts til oktober. På den sydlige halvkugle hyppigere i september-april.
I de smittefarlige områder er de lokale unghunde mere modtagelige end ældre hunde, da de ofte erhverver en immunitet efter flere infektionsforløb. Ældre hunde, der ikke har haft sygdommen, er dog fuldt modtagelige.
Immunsvækkede dyr vil nemmere blive angrebet og i alvorligere grad end sunde dyr.
Kan Babesiose, og Hepatozoonose smitte til mennesker?
Nej, hverken Babesiose eller Hepatozoonose smitter til mennesker.
Forebyggelse
Undgå flåtangreb ved anvendelse af flåtafvisende midler. Daglig fjernelse af flåter nedsætter smitteoverførslen.
Symptomer
Sygdommen optræder i de røde blodlegemer, som sprænges i forbindelse med parasittens udvikling.
Symptomerne kan relateres til blodmangel, der opstår på grund af en sprængning af de røde blodlegemer. Oftest ses feber, appetitmangel, svaghed og nedstemthed, blege slimhinder og forstørret milt. I andre forløb, ses nyresvigt, neurologiske tegn, gulsot og nedsat størkningsevne af blodet.
Der kan ses mørkfarvet urin, gulsot, opkastninger, nervøse symptomer og hurtig vejrtrækning.
Behandling
I Danmark er der ikke registreret et godkendt lægemiddel til behandling.
Blodtransfusion kan være nødvendig, men kan være meget bekostelig. Væsketerapi i form af drop er ofte nødvendig som understøttende behandling.
Behandling retter sig efter sværhedsgraden. Ofte er hospitalisering nødvendig og derfor inkluderer terapien i vid udstrækning forebyggelse af flåtbid på hunden.
Fremtid
Ved hurtigt forløbende tilfælde kan ses dødsfald, medens mere langtrukne forløb ofte udviser udvikling af de ovennævnte symptomer.
Prognosen er rimelig ved behandling i de tidlige stadier af sygdommen, men afhænger af graden af blodmanglen. Prognosen forringes ved sen behandling, hvor der er symptomer på skader af indre organer.
Der ses en fase hos overlevende hunde, hvor de fortsat er bærere af smitten, og derved udgør de et reservoir for smitten. Sådanne hunde kan ved stresspåvirkning få genopblussen af infektionen.
