Før du vælger hvalp
Før du vælger hundehvalp, er det en god ide at få klarlagt, hvilke
behov og forventninger du og din familie har til hunden.
Derudover skal du og din familien gøre jer klart, hvilke behov
hunden kan have, som I skal have mulighed for at opfylde.
- Er du alene med hunden eller skal den indgå i en stor familie?
- Er hverdagen meget aktiv, og bliver hunden inddraget, eller
vil hunden mest skulle være hjemme på begrænset plads?
- Kan I opfylde evt. behov for pelspleje, eller skal det være en race,
der kræver et minimum af børstning?
Det er vigtigt at disse overvejelser er gjort inden du bestemmer
dig for race, da alle hvalpe som udgangspunkt er nuttede, og det kan
være svært at sige nej til den ene type hvalp frem for den
anden, når man står med den i hænderne.
Du kan også læse mere på www.klartilhund.dk