Tjekhvalpen.dk
Spring over navigationslinks
Inden hvalpekøb
- Før du vælger hvalp
- Besøg hvalpen
- Spørg ind til hvalpens ophav
- Tjek af chip og papirer
- Køb af hvalp i udlandet
Købeloven
Regler for kenneler
Sygdomme
Rabies (hundegalskab)
Giardia
Leptospirose
Parvovirus
Amerikansk hjerteorm
Babesiose og hepatzoonose
Ehrlichia (Anaplasmose)
Leishmania

Tjek af chip og papirer


I følge den nye hundelov skal alle hunde være id-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden de er otte uger gamle. I Danmark bliver hunde typisk mikrochippet. Id-nummeret i alle danske chip starter med cifrene 208.
”Hvis den hvalp, du ønsker at købe, har dokumenter fx et pas fra et andet land end Danmark, er den sikkert ikke født og opdrættet i Danmark. I den forbindelse er det en god ide at undersøge, om den er lovligt indført til Danmark. Hvalpe, som ikke er lovligt indført til Danmark, har en større risiko for at være smittet med smitsomme sygdomme eller opdrættet under dårlige forhold”.

Chippen er ikke synlig, men aflæses med en scanner. Nummeret
skal fremgå af registreringsattesten fra Dansk Hunderegister.

Gå papirerne igennem!
Sørg for at tjekke, at der er fuldstændig overensstemmelse mellem
chipnumrene på alle de papirer og attester, der følger hvalpen.
Accepter kun originale dokumenter – ikke fotokopier.

Vær opmærksom på, om hvalpen har alle de relevante papirer, såsom registreringsattesten fra Dansk Hunderegister, en vaccinationsattest og evt. stamtavle - alle i original udgave.

Tjek også, at hvalpen er sundhedstjekket og vaccineret af en autoriseret dyrlæge. Hos Fødevarestyrelsen kan du få oplyst, om dyrlægen, der har underskrevet sundhed- og vaccinationsattester, er autoriseret.